Det danske toldsted ved Obbekær

Nyt sogn og grænsestation

Obbekær Sogn blev oprettet efter nederlaget i 1864. Landsbyen og dens opland var en del af Fole Sogn, hvis jorder overvejende tilhørte de tyske hertugdømmer, men i Obbekær var jorden dansk, og et nyt sogn blev dannet på nordsiden af grænsen.

Obbekær Grænsetoldsted blev indrettet i 1865 i tre værelser hos gårdejer Petersen i Obbekær. Her boede og arbejdede toldassistenten, men der var ikke noget køkken. Selv om Petersen tilbød at indrette et køkken, ville han samtidig forhøje huslejen. I stedet for flyttede toldstedet nu tættere på grænsen i en tidligere fodermesterbolig, som tilhørte sognefoged Hans Jørgen Hansen. Huset var dog faldefærdigt, og i 1870 opførte sognefogeden en ny toldembedsbolig i sin have. Bygningen eksisterer stadig og ligger på Toldvej 3 - se billede øverst.

Toldstedet var først underlagt Gjelsbro Grænsetoldoppebørselsstad. Fra 1. august 1889 kom Obbekær Grænsetoldsted under Egebæk Grænsetoldsted og fra 1. april 1901 under Ribe Toldsted.

Desuden blev Fæstedhede Anmeldelsespost oprettet den 1. marts 1905. Ved vejen mellem Fæsted Mose og Kamtrup kunne danske borgere få registreret deres toldfri varer. Indtil oprettelsen måtte beboerne gå en omvej eller søge om tilladelse for at passere grænsen dér.

Den 9. november 1918, to dage før fredsslutningen for 1. Verdenskrig, ankom 20 danske dragoner til Obbekær for at bevogte grænsen. De blev siden afløst af over 60 infanterister og derefter af flere gendarmer. Mellem 7. og 8. november 1920 blev de sidste fysiske rester af grænsen ved Obbekær fjernet.

Obbekærs tolderfamilier i 1870
Obbekær var befolkningsmæssigt set et lille sogn. I 1870 havde sognet 156 indbyggere fordelt på 84 mænd og 72 kvinder. De fleste levede af landbrug, enten med egen gård eller som daglejere. Derudover var der en skolelærer, en skrædder, en skræddersvend, en syerske samt toldpersonalet.

Tolderen havde en embedsbolig, mens gendarmerne var privat indkvarterede i Obbekær og Kamp.

Der boede tre gendarmer i Obbekær: Anders Olesen Møller logerede hos aftægtsmand Andreas Pedersen og hans familie. Laurids Kristensen boede hos landmand Niels Nielsen med familie, og Niels Peter Majland boede hos landmanden Jørgen Peter Hansen og hans familie; som derudover havde skræddermesteren boende.

I Kamp boede yderligere en gendarm, nemlig Johannes Thomsen hos gårdejerinden Andrea Terkelsen og hendes familie og tjenestefolk.

Alle gendarmerne var ungkarle i 20’erne.

Toldkarlen Jørgen Peter Lund på 28 år boede i et lille hus med sin kone Lovise Hedevig og datteren Ane Marie.

Toldkontrollør Henrik Andreas Knudsen var 50 år gammel og boede i toldembedsboligen – formentlig sognefogedens tidligere fodermesterbolig, for folketællingen blev foretaget 1. februar 1870, og det nye hus på Toldvej stod først færdig dette år.

Hans familie bestod af hustruen Karoline Emilie, datteren Charlotte Marie og en voksen slægtning, Mette Johanne Knudsen. Derudover boede endnu en familie i huset, nemlig Søren Pedersen med hustruen Catrine og børnene Johan Tomas og Kjerstine Katrine Matilde. Folketælleren skrev ikke, hvad Søren Pedersen beskæftigede sig med, men ifølge andre kilder var huset bolig for både en tolder og en grænsegendarm med familier.

Af sognets 156 sjæle levede 17 af dem altså af told- og grænsevæsenet.

Ved Obbekær Kirke findes flere spændende gravsten, der fortæller om Obbekærs tid som grænsesogn.
Foto: Charlotte Lindhardt.